Koncept NEO
Koncept NEO Jewellery CPH eller NEOCPH er tænkt som platform for vores lærling, Matilde Restofte og forskellige designstuderende, indenfor smykkefremstilling, fra KEA, der er tildelt 6 måneders praktikperiode indenfor deres bachelorforløb.
Vi startede i 6 måneder i august 2018- jan 2019, med Lotte Effersøe , som første praktikant fra KEA og har nu i 2019 tegnet en aftale med Sigridur Ólafsdóttir, eller Sigga Olafs som hun bliver kaldt.
Sigga og Matilde arbejder nu på nye modeller og produkter som de laver i samarbejde, samtidig med at de forfiner og indlærer nye teknikker, og derfor er dette ment til at være en rugekasse for deres ideer og kreativitet, samtidig med at de har mulighed for at fremvise og sælge deres indtil videre håndlavede modeller, på pop op shops der er introduceret på deres instagram Neojewellerycph, samt her i butikken på Nordre Frihavnsgade. Dette er også oplagt mulighed til at følge unge designeres udvikling, i et forløb, over tid, hvor deres udtryk nok ændrer sig, i takt med nye teknikker og fokusområder bliver tilføjet.
Corona update 2020
Der har desværre været udfordringer grundet Corona. Pop up og markeder , hvor vi skulle møde kunderne, har været lukket ned. Vi har derfor fortsat med konseptet i begrænset omfang med Matilde, og Sigga, som er fortsat tilknyttet teamet. (KEA har ikke haft praktikforløb i 2020), Vi har nu Emilia Osk Bjarnadottir med i teamaet hvor der designes og laves nye ting , men hun kommer ind via den islandske Guldsmedeskole, hvor hun studerer.